|
|
Supervision.
Proces og etik.
Proces
Processen styres af supervisor, den inddrager de faglige og personlige resourcer, med henblik på at skabe indsigt og udvikling, og er kendetegnet ved at være støttende og empatisk.
Supervision i gruppe indledes altid med en runde, hvor deltagerne udtrykker sig omkring:
Derefter indleder supervisor supervisionsprocessen med en dialog med supervisanten omkring den valgte problemstilling og gruppen inddrages undervejs på forskellig måde afhængig af problemstillingen. Jeg anvender bl.a. metoder som spejling, modellering, ”tuning in”, rollespil og reflekterende team. I supervisionsprocessen bliver der taget hånd om den enkelte supervisants behov for fokus og dybde, og gruppen bliver inddraget med dens ressourcer.
Der tages principielt ikke beslutninger i supervision. Supervisionsrummet er et refleksions- og læringsrum, og den enkelte supervisant skal ikke efterfølgende stå ”til regnskab” for, hvorledes de omhandlende temaer føres ud i livet. Beslutninger tages fortsat i organisationens respektive fora.
Når supervisionen er afsluttet med supervisanten afslutter supervisor efterfølgende med en opmærksomhed på deltagerne i gruppen.
Etik.
At fremlægge sine arbejdsmetoder, vanskeligheder og overvejelser i supervisionen, kan for den enkelte være vanskeligt og forbundet med tvivl og usikkerhed. Det er derfor vigtigt, at der inden supervisionen startes er enighed om rammer og regler for supervisionen / supervisionsforløbet.
En forudsætning for, at der kan skabes tryghed i gruppen, er at supervisionen er omfattet af tavshedspligt. Når supervisionen er færdig, sættes der et punktum, og der ferereres ikke fra forløbet uden for supervisionsrummet.
Supervisanterne forpligter sig til aktiv involvering i en proces, som omhandler læring, udvikling og selverkendelse. Det er et helt afgørende udgangspunkt for gruppeprocessen, at medlemmerne i gruppen, er der for at lære og for at arbejde.
Supervisanten ønsker hjælp og har krav på indføling og hjælpsomhed. Supervisionen er personlig i den forstand, at vi er de personer vi er, med træk, rodfæste i egen opvækst, opdragelse, normer, værdier og følelser, som vi altid bringer med os ind i vore relationer. Nogle gange bevidst og nogle gange ubevidst. Det er derfor vigtigt at tro på og at anerkende, at alle gør deres bedste.
|
