Evaluering.
Evaluering er mange ting - evalering med brugerinddragelse, virkningsevaluering m.m.
Skal du bruge en ekstern evaluator til større udviklingsprojekter, er det ikke mig du skal henvende  dig til mig.
 
 
Brug mig som proceskonsulent i evalueringer 
 
  • når I ønsker at evaluere et mindre område af arbejdsvirksomheden, med henblik på erfaringsopsamling og udvikling af den fælles faglige platform, hvorfra der kan arbejdes videre med metodeudvikling og samarbejde.
     
  • når I vil lære, af det I gør, og når I vil arbejde for hele tiden at blive dygtigere til at forstå og imødekomme "brugernes" behov bedst muligt.
 
Det kan dreje sig om nye typer af opgaver i institutionen, eksempelvis undersøgelsesopgaver vedr. forældrekompetence.
Eller det kan dreje sig om opgaver, som har været oplevet, som særligt vanskelige at løse optimalt, eksempelvis forældresamtaler eller et forløb med en bruger, hvis psykosociale situation har været særlig belastet.
 
Typisk vil en evalueringsproces kunne forløbe over en enkelt eller to arbejdsdage.
 
 
Eksempel på kompetenceudviklende evalueringsproces:
 
  1. Fokus på "sagen" - baggrund/forhistorie, formål med opgaven m.m.
  2. Fokus på arbejdssystemet - udforskning af arbejdsystemets kompetencer, - de faglige, sociale og personlige handlekompetencer i arbejdet.
  3. Sammenfatning vedrørende arbejdssystemets ressourcer, udviklingspunkter og opgaver.
Medarbejdere og ledelse fungerer som dialogpartnere i en fælles erkendelses - og refleksionsproces.
Dialogen har som udgangspunkt en nysgerrighed på at forstå det, den anden forstår, udtrykke sig om på hvilken måde det giver mening, diskutere holdninger, perspektiver, dilemmaer m.m. 
Webbureauet Krogstrup & Hede