Konsultation

 
Forstander Lars Andersen, Familiehusene, Greve Kommune:
 

Vi husker tilbage på vores samarbejde, som en meget hjælpsom proces. Samarbejdet med Jytte var de første spadestik til en lang proces med at formulere vores opgavetyper og målrette vores arbejde. Det hjalp os blandt andet til at blive mere bevidste om vigtigheden af en veldefineret opgave, som grundlag for såvel opgaveløsning, som samarbejde mellem opgavestiller, familie og medarbejdere. Processerne og materialet har været med til at sætte fokus på såvel opgaver, som værdier. Vi har sammen med Jytte produceret et materiale, som vi vender tilbage til, og gør brug af i den fortsatte kvalitetsudvikling.

Både ledelse og medarbejdere, som har været involverede, udtrykker stor glæde og udbytte med samarbejdet med Jytte. 

 

Jytte støttede os, som udviklingskonsulent, i starten af vores arbejde med kvalitetsudvikling i 3 forskellige procesforløb.
  • Kompetenceudviklende evalueringsproces med medarbejdere og afdelingsleder i Forældrehusene, med udgangspunkt i en afsluttet undersøgelsesopgave.Evalueringsprocessen bidrog dels til yderligere indsigt og forståelse for opgavens karakter, de faglige kompetencer og metoder i arbejdet, og dels til udforskning af samarbejde og ledelse. Afslutningsvis fik vi skabt større klarhed over afdelingens ressourcer og vi fik skærpet vores fokus på fremtidige udfordringer/arbejdspunkter. 
  • Procesarbejde med Familiehusenes afdelingslederne med henblik på at afklare og definere institutionens forskellige ydelser, målsætninger, delmål og metode i arbejdet, herunder at tydeliggøre ressourser og arbejdspunkter for det videre arbejde. Det skriftlige produkt indeholdt afklaring af de enkelte opgavetyper (eksempelvis  undersøgelsesopgaver, afklaringsopgaver, akutopgaver og udviklingsopgaver) og problemstillinger til videre drøftelse med medarbejderne. Opgaverne blev defineret/afgrænset med hensyn til definition, tidsperspektiv, målsætning, delmål og metode i arbejdet, ligesom de problemstillinger, der identificeredes under processen, blev tydeliggjort med henblik på præcisering i  fremtidige arbejdspunkter.
  • Faglig sparring til souschef omhandlende nye opgaver/metoder i arbejdet med elever og forældre i Familiehusenes interne skole, hvor forældrene skulle ind og være mere aktivt deltagende i børnenes daglige skolegang. Processen bidrog til klarhed og præcisering af den påtænkte metodeudvikling og skærpede opmærksomheden på de ledelsesmæssige udfordringer i det videre samarbejde i teamet. 
Webbureauet Krogstrup & Hede